(396)

Uro

audiobook & e-book


Uro er første bind i serien om Axel Steen.

En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 – en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.

Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud?

Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen – fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst – sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.

Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi – en Nørrebro noir – som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.


Narrator: Peter Carstens

Duration: