Johannes Nicolaisen – af alle kendt som Nic – var dansk antropologis første og i mange år eneste professor. Han ændrede det romantiske museumsfag med rod i Nationalmuseets faglige behov til et moderne analytisk universitetsfag.
Nic var den store feltarbejder. Han drog først til Lapland og senere til Sahara – og stort set uden penge. På rejserne var tobak, notesbog og fotoudstyr langt vigtigere end mad, og transport klarede han selv til fods, på ski eller æsel. Målet med feltarbejdet var ud over at forstå menneskers kultur og historie altid at svare på de store spørgsmål: nomadismens oprindelse eller menneskets oprindelige kultur som jægere og samlere. Altid skulle han derfor længst ud, hvor han mente, at den traditionelle kultur havde overlevet i størst udstrækning.
For Nic var kulturrelativismen kombineret med en insisteren på, at friheden til selv at bestemme også skulle gælde minoriteter rundt om i verden. Mere og mere blev han klar over, at det liv, civilisationen tilbød os, manglede mange af de fundamentale menneskelige værdier, som han fandt under sine ophold hos såkaldt primitive folk.
