Harry Søiberg fortæller om danske skæbner i tiden før 2. verdenskrig. Det er som så ofte før de hårdtarbejdende bønder og de frygtløse fiskere, der hyldes i hans livsbekræftende historier.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.
