BLÅ ØJE (TÜRKÜ) er et syngende sorgskrift, en fortælling om hvordan traumatiske erindringer nedarves gennem generationer. Med digtsamlingen fremskriver Deniz Kiy et omsorgsrum for og et hjem til de fordrevne og forstummede stemmer og kroppe. Bogen er et stærkt opgør mod de blå øjnes blik – fremmedhadets retorik.