(0)

Dansk arbejde

Livre numérique


"i de sidste par år har jeg tit siddet hér

i dette gamle hus der nu gradvis vandaliseres

i brandsikringens hellige navn

og kigget ud over min have

der ligner et nederlag til tyskerne

siddet med en flaske hvidvin og en pakke cigaretter

efter en opringning fra Ole Larsen

Jens Schoustrup Thomasen eller Poul Erik Søe

vil du skrive et digt om dét og dét

med to dages varsel

og hvad jeg først ikke troede var muligt

det lykkedes næsten hver gang

ligesom det gjorde det for mine talrige kolleger

og nogle af vore digte endte endda i radiorådet

den højeste udmærkelse

og det blev med tiden til en hel stribe

og til både termin

og en bøf i ny og næ"

Jannick Storms digtsamling "Dansk arbejde" handler om alle de småting, der skaber en hverdag; om alle forstyrrelserne, alle overvejelserne, alt det konkrete og alt det flyvske og alt det, det måske slet ikke er værd at skrive digte om.

Den danske digter og forfatter Jannick Storm (1939-2015) debuterede i 1971 med digt- og novellesamlingen "Miriam og andre". Siden er det blevet til en lang række digtsamlinger, romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit virke som forfatter har Jannick Storm ernæret sig som oversætter og redaktør for tidsskriftet Limbo.