"Gennem det sidste årti prædikede den intellektuelle caféhelt postmodernisme. I "Den fraktale boogie" prædiker han kaos- og katastrofeteori. Fraktaler og bifurkation. Gerne tilsat ind- og udfoldede ordner. Måske med en knivspids neurale netværk og ét skvæt Gaia-hypotese mellem espresso-slurkene".
"Den fraktale boogie" er Hans-Jørgen Nielsen store essay om kulturdebatten fra 1980 til 1990. En kulturdebat, der udviklede sig under stærk indflydelse fra og på naturvidenskabens præmisser. I bogen præsenterer Nielsen debattens positioner og diskuterer med disse.
Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.
