(4)

Den store joker : Et portræt af Donald J. Trump

Livre numérique


Donald Trump har politiske superkræfter. Den 70-årige byggematador fra New York City både skræmmer og fascinerer. På forunderlig vis er han blevet større end det menneske han – også – er. Et fænomen, der trækker spor i andre vestlige lande, hvor vrede og politikerlede i den lavere middelklasse er blusset op i et oprør mod en teknokratisk elite, som ikke længere synes at tilgodese den lille mands interesser. Fabrikkerne flytter, lønningerne falder og selvrespekten er i opløsning, men så trådte outsideren, ’The Donald’ ind på scenen og lovede alle storhed – og genvunden stolthed. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen tegner et nysgerrigt og kritisk portræt af det mangehovede magtdyr, der mod alle odds er blevet valgt som Amerikas næste præsident – og som med sin facon allerede inden sin indsættelse i verdens mest magtfulde job har medført markante ændringer i det politiske landskab. Donald Trump er kun begyndelsen.