(0)

Denne kønne musik

Livre numérique


"UNDER KÆRTEGNS DUNKELHED

Dybt inde i det gamle staldmørke

mellem himmel og jord

ingen grinende bagsider

efter spilfægteriet med duppen

og de andre skæve blink

men det risikable umådelige ønske

om famlende kærtegns forvandling

til sprog

og fremtid

men igen det ansigts langsomme lys

skønt lysten – den drivende dejlige –

under hor så langstrakt som Lüneburg Hede

– lige så umættelig – alene fordrer lysten

om stemme hørt langt fra denne

indifferente og tvivlsomme hemmelighed

o søstersjæl!"

Jørgen Gustava Brandts digtsamling "Denne kønne musik" berører både de inderste følelser som kærlighed og erotik, men tager os også med på cykeltur, ned på havnen og til Søndre Strandvej. Digtene bevæger sig rundt mellem årstiderne, i byen og i naturen og selvfølgelig langt ind i digterens sind.

Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.