(0)

FISKERNE I HASLEGLANSEN - Minder om en bornholmsk bys fiskere og deres havn

Livre numérique


Denne rigt illustrerede bog fortæller historie fra forfatterens bornholmske fødeby Hasle. Om havnen og tidligere tiders fiskere og røgerifolk. Desuden minder fra nærområdets fiskerlejer: Helligpeder og Teglkås mod nord og Sorthatrevet mod syd. I ledige stunder og om aftenen sad fiskerne omkring Stenbordet ved Hasle Havn – i solnedgangens ’Hasleglans’.

Forsidens billede er Bent Katzeffs tegning af drengen Sven Olaf Kjær og hans morfar, fisker Jens Holm. De mødtes daglig i 1950’erne. Sven Olaf har derefter fulgt havnens udvikling frem til i dag, hvor han er medlem af havnens brugerråd. I bogens centrale kapitel får læseren Sven Olafs personligt oplevede havnehistorie.

Andre farverige fortællere er teatermanden Rudy Hassing, der havde sin barndom i Hasle, Lokalhistoriens formand, Richardt Vang-Olsen, der voksede op i Helligpeder, og Kaj Hansen, der fortæller historien om Hasle Havns Venner. Hasles sidste gamle fisker, Knud Finne, mindes en dramatisk hændelse, hvor Hasle udviste omsorg og fik belønning.

Hasle Havn er blevet stærkt udvidet siden 1950’erne. Lystbåde præger havnen, og der er tomt omkring Stenbordet. Men to silderøgerier er henholdsvis museum og velbesøgt spisested – som har haft kongelige besøg. Havnen har et museum, og havnevennernes klubhus er et socialt præget sted.

Beretninger, nedskrevne og mundtlige, fra fiskere, røgerifolk og havnefolk har gjort det muligt at skabe tidsbilleder fra et minderigt område.

Uddrag af bogen

Sven Olaf Kjær:

”Fiskerne var prægtige mennesker, og der er særlig to, jeg mindes med varme. Knud Finne kunne snakke med alle. I nyere tid gik han ved lystbådehavnen, hvor han kom i snak med forskellige mennesker. Han blev ofte inviteret på en kop kaffe. Og så var der Johannes Lind. Han var altid åben og positiv. Fiskerne var gennemgående ydmyge og blufærdige, men Johannes Lind var så åbenhjertig og gav ud af sig selv. Alle fiskerne kendte hinanden, og selv om de var uenige i meget, så var det som en stor familie.”

Om forfatteren

ARNE IPSEN var i mange år journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk med historie, teater og socialvæsen som stofområder. Forfatter og medforfatter til en række bøger om lokaliteter på fødeøen Bornholm, i Københavns nordlige omegn og på Christianshavn. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter i skrivearbejdet.



  1. FISKERFAMILIEN I HUMLEBÆK : Dokumentarisk fortælling om krigsoplevelser i 1658-60

    Arne Ipsen

    book
  2. FYNBOGEN 2023: Kultur- og historiefortællinger fra Fyn og Øerne

    Anders Wedel Berthelsen, Anette Guldager Boye, Mogens Godballe, Torben Hangaard, Arne Ipsen, Max Rask, Lise Søelund, Werner Elof Sørensen, Annette Tezkratt, Susanne Vind

    book
  3. Teatertur med Hostrup : Fra København til Fortunen, Kokkedal og Espergærde

    Arne Ipsen

    book
  4. Fynbogen 2021

    Anders Wedel Berthelsen, Bent Bjerring, Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Bent Abkjer Hansen, Britta Caroc Schall Holberg, Arne Ipsen, Peter Rahbæk Juel, Bjarne Klausen, Kirsten Milo, Max Rask, Randi Faxøe Riisom, Lise Søelund

    book
  5. Mormors Københavnshistorie

    Arne Ipsen

    audiobookbook
  6. Kongedatteren og smedefamilien : Dokumentarisk fortælling om Leonora Christina Ulfeldt og en bornholmsk familie

    Arne Ipsen

    book
  7. Fynbogen 2020

    Finn Ørsted Andersen, Anders Wedel Berthelsen, Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Jane Heitmann, Arne Ipsen, Jane Jegind, Jørgen Nancke, Max Rask, Randi Faxøe Rissom, Lise Søelund

    book
  8. Med morfar ved Kulkysten : En dokumentarisk bornholmsfortælling

    Arne Ipsen

    book
  9. Fynbogen 2017

    Jens Eichler Lorenzen, Lena Krogh Bertram, Torben Hangaard, Britta Caroc Schall Holberg, Arne Ipsen, Jørgen Lindgreen, Flemming Rasmussen, Randi Faxøe Riisom, Svend Erik Sørensen

    book
  10. FISKERNE I HASLEGLANSEN - Minder om en bornholmsk bys fiskere og deres havn

    Arne Ipsen

    book
  11. LANDBOLIV I UNDLØSE : BARNDOMS-ERINDRINGER FRA ET VESTSJÆLLANDSK SOGN

    Arne Ipsen, Ingrid Oldenburg

    book
  12. ALVOR OG LIVSGLÆDE PÅ HEDEN : FAMILIEOPLEVELSER OMKRING KONGENSHUS OG GRØNHØJ KRO

    Arne Ipsen

    book