I Karl Gjellerups dannelsesroman ”Germanernes lærling” følger vi Niels Hjorth og hans vekslende forhold til politik og religion. Niels Hjorth går fra den ene politiske fløj til den anden. Han gør et halvhjertet forsøg på selv at komme ind i politikkens verden og er nær ved at miste sin kristne tro, da han bliver draget af de æstetiske idealer, som det bliver udlagt af Goethe og Schiller. Samtidig præsenterer romanen os for de nationalistiske problematikker, som de sønderjyder, hvis land blev en del af Tyskland efter 1864, kæmper med: den romantiserede udgave af det Danmark, som man sådan ville ønske man stadig var en del af. I virkeligheden bliver det en stor skuffelse for Niels Hjorth, som næsten mister sin sidste snert af idealisme.
Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med ”En idealist” og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes’ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.
