(0)

Hensynsjul – Gæst: Trine Hjorth Bønnerup

Livre audio


Julen er for rigtig mange danskere lig med hensyn – til hinanden, til traditionerne, til den moster vi ikke rigtig kan lide, men som man alligevel inviterer til julemiddagen, fordi hun ellers ville sidde alene. Vi tager hensyn til vores partner, til svigerfamilien, til børnene, og vi møder op til julefester og -frokoster af pligt og hensyn. Men for hvis skyld? Og til hvilken nytte? Og er al den hensyn egentlig en god ide? Det er spørgsmålene, når dine to juleterapi-værter har inviteret Trine Hjorth Bønnerup i studiet. Trine er psykolog og parterapeut, og så er hun kendt som en af eksperterne fra tv-programmet ’Gift ved første blik’.

Værter: Amanda Lagoni & Bjarne Hald

Klipper: Katrine Fuglsang

Redaktør: Christian Beck Bennetsen

Cover: Mads Siggaard, Gesamtwerk

Juleterapi

Kan man tillade sig at holde en alenejul? Hvordan tager man bedst snakken med familien om julen? og hvad gør man egentlig med gaverne? I 'Juleterapi' dykker Amanda Lagoni, parterapeut og sexolog, og Bjarne Hald, mangeårig højskolelærer og podcastens fællesskabsekspert, ned i de forskellige udfordringer og temaer, som opstår i den største - og måske mest stressende - højtid af dem alle, nemlig julen.

Med hjælp fra vise gæster undersøger Amanda & Bjarne de største udfordringer i juletiden, og med hver deres udgangspunkt kommer de med råd og redskaber til, hvordan du bedst kan overleve den til tider stressende højtid.

Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.

Bjarne Hald er podcastens fællesskabsekspert. Han har i 30 år arbejdet som højskolelærer, hvor han samtidig har stået for adskillige foredrag som bl.a. moderator. Han er desuden uddannet i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet.