(0)

Her kommer jeg sa' teskekonen

Livre numérique


"Der var engang en kone, som lagde sig i sin seng om aftenen for at sove, sådan som koner plejer at gøre, og dagen efter vågnede hun, som koner plejer at gøre, men da var hun blevet så lille som en teske, og det er der jo ingen koner, der plejer at blive.

’Du store kineser,’ sagde teskekonen, ’og så netop i dag!’"

Det er ikke nemt at få hverdagen til at fungere, når man pludselig er skrumpet ind til størrelsen på en teske. Det gør det ikke lettere, at teskekonen i dag skal ud at købe ind! Heldigvis lykkes det hende at snige sig om bord på hendes mands rygsæk. Nu skal hun bare finde nogen, der kan hjælpe hende med sine indkøb, og det bliver ikke så nemt!

Alf Prøysens sjove børnebog "Her kommer jeg sa’ teskekonen" udkom første gang i 1970.

Alf Prøysen (1914-1970) var en norsk forfatter, digter, skuespilforfatter, sangskriver og musiker. Han var en af de største kulturpersoner i Norge i anden halvdel af det 20. århundrede, og mange af hans værker er endvidere blevet oversat til fremmedsprog. I Danmark er han særligt kendt for sine sjove børnebøger om teskekonen.