‘Hvorfor græder mor?’ er en familiebog for 5-10 årige om at have en stressramt forælder. Den er skrevet af Nina Valhøj Egebo og illustreret af Mie Egebo.
En morgen begynder Irinas mor pludseligt at græde. De næste par dage føles alt helt anderledes, og mor er bare inde i soveværelset hele tiden. Heldigvis skal familien snart på en Tivoli-tur, som Irina glæder sig meget til.
