(0)

Københavnerier

Livre numérique


"Jeg elsker folket, når det fester vildt. Derfor elsker jeg Søndermarken og især den 5. juni. Når jeg kan, er jeg med. Søren Kierkegaard, der i mere end en henseende har deltaget i min opdragelse, taler etsteds om glæden ved at tage et menneskebad. Jeg forstår ham. Hvad er skønnere end at forsvinde i et hav af næsten, at blive væk som individ, frigøres for det sæt af følelser og fornemmelser, der er privatejendom, og i stedet få udleveret et nyt, der er en masses."

Jesper Ewald fortæller om morsomme og mærkelige situationer, der alle er karakteristiske for København i starten starten af 1900-tallet. Bogen er en blanding af personlige erindringer om en barn- og ungdom levet i hovedstaden og finurlige overvejelser om livet i den gamle storby, der på nogle punkter stadig ligner sig selv, på andre er totalt forandret.

Jesper Ewald (1893-1969) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede som journalist på København, B.T., de Ferslewske Blade og Politiken og skrev sommetider under sit pseudonym, Peberfuglen, som han også anvendte, når han skrev humoristiske radiostykker. Derudover virkede han som oversætter, forlagskonsulent og korrekturlæser. Hans forfatterskab omfatter romaner, fortællinger, rejsebøger, humoreske-samlinger og festskrifter.