Richard Rorty var blandt de mest fremtrædende og indflydelsesrige amerikanske filosoffer i det 20. århundrede. Han fremstår i dag som den vigtigste repræsentant for den såkaldte neopragmatisme, der fra 1980’erne revitaliserede den traditionelle pragmatisme fra begyndelsen af århundredet ved at kombinere den med indsigter fra blandt andet hermeneutik, postmodernisme og dekonstruktion

‘Kontingens, ironi og solidaritet’ er Rortys hovedværk fra 1989. Heri forlader han – inspireret af bl.a. Heidegger, Wittgenstein og Derrida – endegyldigt forestillingen om sproget som en sand afspejling af verden. Filosofi kan og skal ikke være streng videnskab. Og filosofiske begrundelser og moralteori er ikke vejen til en bedre verden.

Hos Rorty placeres håbet snarere i litteraturen, som kan gøre os opmærksomme på lidelse, som vi før var uvidende om. I mødet med de store romaner – fx Orwells og Nabokovs – udvides vores empati, og der skabes sensibilitet over for den lidelse, andre mennesker og vi selv forvolder. Som borgere i de moderne demokratier anbefales vi af Rorty at indse kontingensen som et vilkår og leve vore liv som liberale og solidariske ironikere.

Bogen er forsynet med en kyndig efterskrift ved Hans Henrik Hjermitslev.