I løbet af en tidsperiode på omkring seks måneder, fra december 1911 til maj 1912, blev der i Frankrig og Belgien begået en række ikke tidligere sete og meget hensynsløse forbrydelser. Fælles for disse forbrydelser var en bagvedliggende politisk anarkisme, voldelighed, stor omtale i pressen samt anvendelse af biler som hjælpemiddel ved udførelsen af de forskellige forbrydelser. Gruppen opererede først og fremmest i Paris og omegn men også i Belgien og i det sydlige Frankrig. Forbryderbanden var blevet dannet i 1911 omkring en fransk-belgisk anarkistisk gruppe. Med i gruppen var der også et par russere og nogle spaniere.
Den politiske manifestation ophørte imidlertid efter, at gruppen var trådt ind på den kriminelle løbebane, og offentligheden interesserede sig først og fremmest for gruppens effektive organisation, den ekstreme vold og brugen af biler som hjælpemiddel i forbindelse med forbrydelserne.
