4.0(1)

Mezzogiorno : Mennesker og mirakler under Syditaliens sol

Hvorfor er italienerne så besatte af deres fordøjelse? Kan man virkelig få gigt i nakken af vådt hår, mavepine af træk og blokeret menstruation af for meget sol? Og af hvilken grund er den daglige spadseretur, la passeggiata, en livsnødvendighed i Syditalien?

Mezzogiorno – mennesker og mirakler under Syditaliens sol er en italiensskildring på flere planer. Dels er det forfatterens egen beretning om dengang, hun som 21-årig rejste til Salerno syd for Napoli for at læse og hurtigt fik en kæreste og en svigerfamilie. På universitetet var et af hendes fag antropologi, men hurtigt fandt hun ud af, at hun selv var havnet midt i sit livs feltstudie: den syditalienske hverdag. Via sin personligt erhvervede viden om denne farverige del af Italien giver Cecilie Marie Meyer i essayistisk stil beskrivelser af og forklaringer på de fænomener, som vi andre måske observerer, men ikke aner, hvad betyder. Fx om syditalienernes geniale veninde Madonnaen, om baggårdenes hemmeligheder, om det, der foregår bag gardinerne under den syditalienske siesta, om lykken ved at spise pasta i Napolis slum, om farven blå på Capri, om kaffekultur og Siciliens fatamorganaer, og om ritualet med at klø sig i skridtet – bare for en sikkerheds skyld.

Bogen er en oplagt rejseledsager for den, der gerne vil lære mere om Syditalien som destination, og som lænestolslæsning til Italienselskeren, der ikke kan få nok af landet mod syd.

Commencez ce livre dès aujourd’hui pour 0 €

  • Accédez à tous les livres de l'app pendant la période d'essai
  • Sans engagement, annulez à tout moment
Essayer gratuitement
Plus de 52 000 personnes ont noté Nextory 5 étoiles sur l'App Store et Google Play.


Catégories associées