(0)

Mig i dag – dig i morgen

Livre numérique


Denne bog er en samling på 76 udvalgte tekster fra Gravesens hånd. På trods af den store forskellighed, som præger dem, fornemmer man tydeligt Gravesens ånd. Teksterne har et budskab, en pointe, og altid lurer humoren lige under overfladen.

Det sociale engagement og en til tider bidsk tilgang til det etablerede samfund og dem, der bestemmer, er sammen med store, næsten bipolart svingende følelser også et gennemgående træk.

Teksterne veksler mellem at behandle livets store spørgsmål og til at handle om hvaler som kæledyr. Der vil altså være noget for enhver smag, hvis man bare lukker op og tager imod med et lige så åbent sind, som Gravesen har haft, mens han skrev.

Uddrag af bogen

Det er forår

Det er forår, og luften er mild

Sidder på bænken og nyder det syn

Der er så mange – der smiler og ler

Jeg drømmer kun om at holde din hånd i min

Ser, du kommer i bomuldshvid kjole og modlys – du’ min

Tjuhej, hvor det går, så det’ forår, ja vår

Stor ståhej, men ikk’ for ingenting

Pigerne har fået ben, og dansen den går

Det er forår, og solen’ så lun

Farverne stråler og gløder om kap

Tøjet florlet – huden er varm

Går tur ved stranden, alt er forfriskende nyt

Med dig i armen, forførende, kærligt slentrende hed

Tjuhej, hvor det går, så det’ forår, ja vår

Stor ståhej, men ikk’ for ingenting

Pigerne har fået ben, og dansen den går

Det er forår, og luften er mild

Det bli’r kun bedre med tiden og dig,

Mens fugl’ne kvidrer og ser

Nyder forårets blomsterberusende duft

Er resten af livet forår og dig – så’ det OK med mig

Tjuhej, hvor det går, så det forår, ja vår

Stor ståhej, men ikk’ for ingenting

Pigerne har fået ben, og dansen den går

Om forfatteren

Frank Gravesen (f. 1961) er uddannet underviser og kunst- og kulturformidler. Mig i dag – dig i morgen er hans anden bog. Den første var digtsamlingen Lad mig være – i fred. Ved siden af forfattervirksomheden er han også udøvende billedkunstner, foredragsholder og optræder sammen med en makker i det musikalske fællesskab ”Aagaard og Gravesen”, hvor Lasse Aagaard skriver musikken og Gravesen teksterne. Endelig er han, som viceleder, en del af det kreative motorrum i Lolland Ungdomsskole.