(0)

Pigen der løj

Livre numérique


Käthe har været indlagt så mange steder for sine fysiske skavanker, at hun efterhånden kun har sin fantasi som adspredelse, og for Käthe bliver det efterhånden svært at skille fantasi fra virkeligheden. Derfor lyver hun uden måske egentlig at være klar over det. Ondsindet sladder begynder at brede sig om Käthe og spænder ben for hende, hvor end hun bevæger sig hen. Hun må finde en ny vej for at slippe for sit rygte som pigen, der løj.

Erling Poulsen (1919-1995) var en dansk forfatter til populærlitteratur, der blandt andet - og i særdeleshed - blev udgivet som føljetoner i ugebladet. Poulsen var blandt andet med til at skrive de historier, der eftersigende var med til at styrke salget af Familie Journalen i 1960'erne og 1970'erne. Han skrev disse under flere forskellige pseudonymer, deriblandt Bodil Forsberg, Ellinor Øberg og Else-Marie Nohr.