Du sidder nu med den roman i hånden, der har sat standarden for spionromanens konventioner. Den bliver ofte fremhævet som den første klassiker inden for sin genre.
Scenen er Istanbul i slutningen af 30erne. Vores hovedperson, Graham, en anonym forretningsmand og ingeniør, der tilfældigvis er specialist inden for produktion af våben, er i Tyrkiet for at afslutte en handel med den tyrkiske flåde, hvilket han forventer, vil gå på fredelig og normal vis som så ofte før. Pludselig og uden grund oplever Graham et mordforsøg. Han ser sig viklet ind i farlige storpolitiske interesser, og nogen vil ham til livs. Man forsøger at myrde ham om bord på den italienske damper, hvor han rejser side om side med en satanisk, men dog troværdig, tysk intellektuel, en rumænsk lejemorder, en tyrkisk agent, en fransk kurtisane og hendes alfons og et fransk par, hvor manden er venstreorienteret, og konen er urokkelig reaktionær. Graham træder om bord på damperen ”Sestri Levante” og ind i en mareridtsagtig verden, hvor ven og fjende er umulige at skelne fra hinanden. Rejsen i frygt kan begynde …
Bo Tao Michaëlis: ”Amblers spionromaner fra 30erne er noget af det bedste i genren overhovedet.” Flere store forfattere var fan af Amblers romaner, blandt andre Alfred Hitchcock, John le Carré, Graham Greene og ikke mindst Ian Fleming. Desuden er Rejse i frygt filmatiseret flere gange. Første gang i 1943 af Orson Welles.
Som så ofte før i Eric Amblers romaner er hovedpersonen en helt almindelig mand på dybt vand - i modsætning til de professionelle aktører, der vil ham til livs. Rejse i frygt er krydret med beskrivelser af mellemkrigstidens afslutning. Frankrig står stadig stærkt, og ingen drømmer på dette tidspunkt om, at landet inden for få måneder vil falde. Italienerne er hårdnakkede neutrale, og der er ikke antydning af, at de ganske snart allierer sig med tyskerne. Stemningen er perfekt til en intens rejse.
Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”
