Han er fotograf, men har svært ved at fokusere. Nu sidder han alene i sit barndomshjem. Forældrene er døde, og han opholder sig i det store, gamle hus for at rydde det og sætte det til salg. Omkring sig ser han ikke andet end forfald og undergang, og han har en mærkelig fornemmelse af, at han først nu, da han ikke længere er nogens barn, skal til at være voksen.

Men efterhånden som han i erindringen genoplever sine forældres sygdomsforløb og død, forekommer den ydre verden ham stedse mere uvirkelig og fjern, og han begynder at ane en dybere virkelighed i husets gådefulde skygger.