I Liv Nimand Duvås roman Rosenreglen flytter en kvinde ind i et nyopstartet kollektiv ved en skov. Hun har et halvt år til at lave en udstilling og har brug for arbejdsro. Men i takt med, at hun forsvinder ind i arbejdet med udstillingen, begynder underlige ting at ske i huset og i skoven. Jo mere hun går ind i alt det, der skete omkring hendes trettende år, desto mere hjemsøges hun af fortiden. Dengang hun var alene med en fotograf og en spiseforstyrrelse, en mormor og en mor, der troede hun kunne give hende et andet liv, men i stedet gav hende noget at hævne.

Som tiden går, bliver det ikke ufarligt at bo i kollektivet, hverken for kunstner eller kollektivister.