(8)

Skarp vold i bandeland

Livre audio


Skarp vold er en af de hyppigste drabsmetoder i Danmark, og dækker over en række af drab begået med skarpe genstande. I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' tager værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen et kig på to sager som Hans Petter har arbejdet på, hvor en person blev slået ihjel med snit eller stik. Kom med under kniven med retsmedicineren, og bliv klogere på hvordan han hjalp politiet i deres efterforskning.

Værter: Janne Aagaard og Hans Petter Hougen

Klipper: Ida Frisk Carstensen

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Den enes død

De døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.

Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougen

og Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.

Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er