Fjerde og sidste del i serien om karakteren Hans, som af uforklarlige årsager deler navn, personlighed og skæbne med seriens forfatter.
I denne bog er Hans rejst til Afrika, imens Europa og Vesten henligger i jerntæppets skygge. Som en anden Don Qujiote rejser Hans Afrika tynd og som altid ender han i midt i menneskers konflikter. Denne gang i Kenya, hvor Maumauerne gør blodigt oprør og den britiske kolonimagt lige så blodigt forsøger at slå det ned.
" - Hvorfor kalder De Sahara for hende?
- Ørkenen er ikke til at stole på, man kan vente sig alt af den, og som regel gør den det modsatte af, hvad man venter...
Der var intet andet end denne endeløse tennisbane af sand og grus og her og der sorte sten, slebet glatte af sandstormene. Foran bilen løb fatamorganaernes blide bølger, eller der ventede dem en stor, blank, livgivende sø, men det bedrageriske vand løb med dem, hele tiden foran dem i samme fart, og søen viste sig at være en spejlglat klippe:"
Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).
Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.
