(0)

Sladrehank

Livre numérique


"- Hold op med det piveri.

- Ja far.

- Hvem var det så?

- Far, jeg vil ikke...

- Du ve' blæse ve' du, og du har bare og svare når jeg spørger dig om noget.

- Men jeg kan ikke ...

- Man kan hvad man vil.

- Men far jeg må ikke ...

- He! - for hvem om jeg må spørge?

- Ja, mig ... mig selv altså ...

- Dig!? ... Hvad er det for noget sludder, du har ikke noget at sku' ha' sagt ...

- Jo far - jeg ...

- Ska' du være fræk? Det' noget jeg bestemmer - er det forstået?

- Ja far.

- Se på mig når jeg taler til dig!

Ja far.

Han siger det sidste indeni, for der kommer pludselig ingen lyd. Han forsøger at tvinge øjenlågene op, men de er tunge som bly og lystrer ikke og da han åbner munden igen, mens ordene stadig sidder fast prøver han at nikke, men det er som om en kæmpeklo har grebet fast i hans nakke så hele kroppen rokker med."

"Sladrehank" af Jutta Guldager består af 12 noveller.

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.