En roman om at vokse op som indvandrerpige i en multikulturel forstad, hvor alle har det tilfĂŠlles at de kommer et andet sted fra â fortalt pĂ„ et blandingssprog, hvor der lĂ„nes ord og udtryk fra andre sprog.
Chilenske Mariana gĂ„r i ottende klasse og bor i RomsĂ„s, et indvandrertungt boligkvarter nord for Oslo centrum. Hun har norsk mor, chilensk far, en lillebror som er bange for det meste og gemmer sig bag gardinerne, og en storebror der sidder i fĂŠngsel. I klassen, hvor de altid har vikar, er der kun et par stykker som er âkartoflerâ, det vil sige etnisk norske, resten er en smeltedigel af forskellige nationaliteter. Tonen er hĂ„rd og Mariana forsĂžger sammen med veninden Isa at finde deres plads i forskellighederne. Mariana er forelsket i Mu2, som er tyrkisk, og det giver glĂŠder og sorger, som ungdomsforelskelser nu engang gĂžr. (Mu2 hedder Muhammed, men der sĂ„ mange af dem, at de er nĂždt til at finde pĂ„ tilnavne).
De fravĂŠrende forĂŠldrene skildres med nĂžgtern kĂŠrlighed, og Mariana stĂ„r tilbage med et stort ansvar for lillebroren. Faren er i politisk asyl i Norge, og nĂ„r âfamilienâ er pĂ„ besĂžg, er det de gamle venner fra asylcenteret.
ALLE UDLĂNDINGE HAR LUKKEDE GARDINER er en stĂŠrk og medrivende lille roman â der med et klart og direkte sprog skaber et vindue til en verden der oftest betragtes udefra og med fordomme.
