Nanna Heggelund tager lÌseren med tilbage til et grundtvig-koldsk friskolemiljø i en fynsk provins i 1950´erne og 1960´erne. Grebet er autofiktionen. Midlerne er smü. Blikket er barnets - siden den unge piges.
Det er efterkrigsürenes nøjsomhed og en begyndende modernitet, der er forfatterens platform. Hverdagsglimtene fletter sig ind mellem hinanden og det hele er büret af det sÌlsomme stof, som erindringen er gjort af.
Observationerne er naive og nøgterne. En hverdag fuld af kønsroller og kartofler. Traditioner og trÌdemøller. Og ud af de - først ureflekterede, og senere mere nuancerede - nedslag i hverdagslivets gøremül og dialoger, tegnes et vÌrdisÌt og konturerne af de relationer, der binder familien sammen.
And med posten er alt det, der gemmer sig i kasser pĂĽ loftet og som bor i hjertekammeret.