En surrealistisk og tragikomisk beretning om hvad man som nyuddannet, arbejdsløs akademiker er tvangsindlagt til som deltager pü jobsøgningskursus i det statslige aktiveringssystem. Lau Aaen har følt det som sin pligt, "at fortÌlle om den overvÌldende fornuft, med hvilken statskassens stakater finder anvendelse i beskÌftigelsessystemet. Og med hvilken omtanke, menneskelige ressourcer sÌttes i scene." Om hvordan hele mennesker bygges op fra grunden ved hjÌlp af personlighedstests, hündtrykstrÌning, øjenkontakt, smil, jobsole, jubel-sange, teoretisk telefoni, sultne afrikaneres selvrealisering, edb, krystalkugler og rüd om, hvorfor man aldrig skal sige, at man ikke lÌngere spiller badminton.