Wolfgang Klafki har med sin teori om den kategoriale dannelse fÄet klassikerstatus i danske pÊdagogiske kredse, pÄ linje med Rousseau, Pestalozzi, Fröbel og andre store navne i pÊdagogikkens historie.
Selv om Klafkis vÊrk bygger pÄ den klassiske Ändsvidenskabelige teori, har han indarbejdet centrale aspekter fra nyere pÊdagogiske retninger i sin kritisk-konstruktive teori.
Med de senere Ă„rs tilbagevenden til en mere kulturorienteret undervisning og den fornyede fokusering pĂ„ fagligheden er Klafki efter flere Ă„r âi kuldenâ igen kommet ind i varmen. Klafki stĂžtter imidlertid ikke de nykonservative tendenser med den ensidige fokusering pĂ„ fagene og fagligheden. Han er ikke fagdidaktiker, men almen didaktiker.
I sin videreudvikling af den kategoriale dannelsesteori viser han, hvordan erfaringer har en vigtig placering i al lÊring, men det er netop pÄ baggrund af vÊrdiorienteringer, der udspringer af etiske normer. Undervisning, der ikke vedkender sig en bagvedliggende dannelsesteori, er for Klafki meningslÞs.