Hvis den sekstenårige Will troede livet i Londons slum var hårdt, så er det kun fordi han endnu ikke har prøvet at leve ombord på et sørøverskib. Men det kommer han til. Før han ved af det, er han blevet kidnappet og tvunget til at stjæle og slås, hvis han vil have noget at spise.
Da Will og et par nye venner flygter fra skibet Havets Håb, bliver det starten på en usædvanlig tilværelse og en livsfarlig jagt. De gemmer sig på en vestafrikansk ø, hvor Will møder den eventyrlystne Julia og den mystiske Tariq, men dermed er alt ikke endt godt. De må stadig kæmpe for at overleve, og piraterne har hverken tilgivet eller glemt, at Will er stukket af fra dem. Og de vil have hævn.