(0)

Det sidste farvel

E-book


Robert Hathall inviterer sin gnavne, gamle mor pĂ„ besĂžg for, at hendes forhold til hans kone skal blive bedre, men det er ganske forgĂŠves. Moren finder nemlig sin svigerdatter kvalt i sovevĂŠrelset, inden hun overhovedet har nĂ„et at fornĂŠrme hende! Kriminalassistent Wexford bliver sat pĂ„ sagen, og helt fra starten mistĂŠnker han ĂŠgtemanden uden at kunne komme med en konkret grund dertil. Han bliver igen og igen opfordret til at droppe mistanken til Robert – der er jo ingen beviser. Har Wexford stirret sig blind pĂ„ den forkerte, mens den skyldige godter sig over at gĂ„ fri?

Ruth Rendell (1930-2015) var en britisk forfatter, der primÊrt var kendt for sine krimiromaner, og i sÊrdeleshed for romanserien om kriminalassistent Reginald Wexford og hans makker, Mike Burden. Rendell bidrog i sÊrlig grad til krimigenren ved hjÊlp af sine psykologiske thrillere, og det psykologiske satte hun i endnu hÞjere grad fokus pÄ i sit forfatterskab under pseudonymet Barbara Vine, hvorved krimigenren blev fravalgt.

Wexfordserien er en rÊkke krimier skrevet af den verdenskendte krimiforfatterinde Ruth Rendell, der har kriminalassistenten Reginald Wexford som hovedperson og fÞlger ham i hans jagt pÄ kyniske kriminelle og maniske mordere.