DU BURDE SPISE SUNDERE.
DU BURDE TABE DIG.
DU BURDE TRĂNE MERE.
DU BURDE TAGE DIG SAMMEN.
DU BURDE YDE MERE.
ELLER BURDE DU?
Jeg brugte mange Ă„r pĂ„ at forme min hverdag efter ordet burde. Forme mig selv og forme min krop â ikke mindst efter ordet burde.
Burde satte min dagsorden i lang tid. Fik mig ud i et forstyrret forhold til mad, fik mig til at gennemgÄ skÞnhedsoperationer, fik mig ud i en trÊningsafhÊngighed. Indtil jeg en dag fik nok. Fik nok af at leve et liv sat efter de forventninger, der lÄ bag et ord, som jeg ikke engang selv stillede spÞrgsmÄlstegn ved.
Burde.
Jeg slap ud af forventningernes fÊngsel, jeg fandt mig selv, jeg faldt til ro i min krop, jeg fandt madglÊde, trÊningsglÊde og kropsglÊde frem, og det hjÊlper jeg i dag dagligt andre mennesker til at opnÄ.
TÊnk, at ét ord kan have sÄ meget magt.
Burde det virkelig vÊre sÄdan?
Mit svar er: Nej!
Hvad er dit?
DU BURDE INGENTING vil provokere dig til at stille spÞrgsmÄlstegn ved alt det, du tror, du burde i forhold til mad, krop, vÊgt, trÊning og sundhed. Og samtidig vil den gÞre op med de misforstÄelser, der har skabt et forvrÊnget sundheds- og kropsideal, sÄ du kan begynde at leve det liv, du har lyst til, fremfor det liv du tror, du burde.