Haruki Murakamis forfatterskab blev skudt i gang med to koncentrerede kortromaner, hvoraf denne er en ene. Forfatteren har først nu givet tilladelse til at oversĂŚtte âFlipperspil 1973â og âHør vinden syngeâ.
âDer findes ikke perfekt litteratur, ligesom der heller ikke findes perfekt fortvivlelse.â
Selvom Haruki Murakamis to tidlige romaner ikke kan kaldes perfekte i klassisk forstand, rummer de allerede den inderste kerne i hans univers: biblioteker, bøger og brønde, musik, melankoli og mørke i uendelige nuancer â og kvinder, som ikke er helt almindelige.
PĂĽ Jays bar sidder den unavngivne fortĂŚller med sin ven, Rotten. Mens den ene øl tager den anden, taler de om livets meningsløshed, om litteratur â og om at høre vinden synge. Tre ĂĽr efter er fortĂŚlleren flyttet til Tokyo og arbejder som oversĂŚtter. Han bor sammen med to mystiske tvillinger, men hjemsøges af erindringen om en sĂŚrlig flippermaskine, som han spillede pĂĽ i mange ensomme timer, lige da han var flyttet til Tokyo. Nu mĂĽ han finde den igen, denne vidunderlige flippermaskine.
"Dette er muligvis den ultimative Murakami-eliksir, som büde løfter hans øvrige bøger og ved egen kraft fungerer som to fortrÌffelige, omend skøre vÌrker." Publishers Weekly