Romanserien Malmbyen begynder i 1910, og handler om den unge arbejderpige Johanna. Johanna har store drømme og håb for fremtiden, men livet i Kirkenes er ikke altid nemt, og vi følger hende gennem umulig kærlighed, venskab, jalousi og store udfordringer.
Bog 4 af 32: Johanna ved ikke, hvad hun skal tro. Er Rachel virkelig hendes kødelige mor? Det slår hende, at hun vil miste sin bror, hvis han finder ud af det. Men Johanna får snart andre ting at bekymre sig om. Retssagen mod Isaksen nærmer sig – desuden får hun en fæl mistanke, da Synnøve fortæller, at hun er gået over tid …