(0)

Madame D'Ora

E-book


Med romanen "Kongens fald" fra 1900-1901 fik Johannes V. Jensen en bred læserskare og blev en kendt figur i offentligheden og dansk kulturliv. Det vakte derfor stor opmærksomhed da hans efterfølgende "Amerikaromaner" udkom. Med deres rå sproglige tone og realistiske skildringer af miljøerne i New York og Chicago både fascinerede og chokerede de anmeldere og læsere. "Madame D'Ora" er første del af de to "Amerikaromaner" og er inspireret af Jensens eget ophold i USA.

Romanen er genudgivet med datidens sprogbrug.

Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.