(0)

Min arbejdsbog

E-book


"Lige siden jeg var lille dreng, har jeg malt trolde. Mine første trolde var nærmest tegninger af grimme ansigter. Disse tegninger holdt jeg op foran mit ansigt, hvorefter jeg gemte mig bag døre og møbler og andre steder, hvor man kunne ligge i skjul. Når jeg så, eller hørte at nogen var på vej mod mit skjulested, så sprang jeg op med et højt brøl for at gøre dem bange. Med tiden gik jeg over til kun at tegne trolde, og lod folk være i fred."

I sin arbejdsbog fra 1979 besvarer kunstner og forfatter Herman Stilling de spørgsmål, han tit bliver stillet. Han fortæller om sin fascination for trolde, om de værker han drømmer om at komme til at skabe, og om hvordan han sammensætter sine collager. Bogen giver et spændende og sjovt indblik i en helt enestående kunstners virke.

Herman Stilling (1925-1996) var en dansk maler, grafiker og forfatter. Han blev uddannet på Kunstakademiet i 1951 og opnåede anerkendelse i både ind- og udland. Trolden er en gennemgående figur i Stillings litteratur og kunst, og hans interesse for eventyruniverser er blevet sammenlignet med H.C. Andersens. I 2003 blev der oprettet et Herman Stilling museum i de gamle staldbygninger tilhørende Assistens Kirkegård på Nørrebro.


Format:

  • E-book

Duration:

  • • 34 pages

Language:

Danish