Paradoksalt nok elsker vi fiktionens gys og den pirrende skrÊk, den udlÞser i os, uanset om det er i form af bÞger om forfÞreriske vampyrer eller film om morderiske aliens. Det mest slÄende ved overnaturlige monstre er selvfÞlgelig, at de ikke findes i virkeligheden. Ikke desto mindre bliver vi ved med at fortÊlle hinanden historier om spÞgelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens pÄ tvÊrs af kulturer, nÄr vi ser en gyserfilm. Denne ens reaktion pÄ gru er der en god forklaring pÄ, som man finder ved at kigge pÄ vores evolutionshistorie.
Gru-forsker Mathias Clasen viser i bogen Monstre, at vi faktisk har brug for de opdigtede rÊdselshistorier, fordi de er et resultat af evolutionen. I millioner af Är levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske pÄ menuen. Derfor har vores forhistoriske tilvÊrelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores dna. Vores evne til at vÄgne pÄ et splitsekund med alle sanser skÊrpet har udgjort forskellen pÄ liv og dÞd for vores forfÊdre. SÄ bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer der sig en forskrÊkket primat, som gyser ved synet af lysende Þjne og glinsende hugtÊnder i tusmÞrket - prÊcis som vi gÞr i biografens mÞrke, nÄr monstret maser sig ind pÄ helten.
Monstre en er del af serien 'TĂŠnkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.