Grundtemaet i disse tre sammenhørende dramaer er spÌndingen mellem den oprindelige retsudøvelse som et anliggende for individet, familien, slÌgten eller klanen og det mere udviklede samfunds behov for og krav pü at have eneretten til at püdømme og straffe - og til at udøve vold inden for lovens rammer.
Denne konflikt er blevet reaktualiseret i Danmark og andetsteds i verden ved de folkevandringer globaliseringen af büde kultur og krig har medført. BlodhÌvn og Ìresdrab finder sted for øjnene af os pü Nørrebro og i Slagelse.
I kong Agamemnons slÌgt er der en lang kÌde af forbrydelser, der straffes og hÌvnes med nye forbrydelser. Det tragiske er, at hÌvneren ved at lyde sin pligt püdrager sig ny skyld og altsü büde har ret og udøver uret. Men kan samfundet tolerere den selvtÌgt? Nej, den mü bryde kÌden! Men afskaffe problemet kan den ikke. Den tragiske spÌnding forbliver fordi den er en del af selve menneskelivets vilkür.
I erkendelse af at Aischylos' dramatisering af den blodige myte har noget vigtigt at sige et nutidigt publikum, har Det kongelige Teater bedt Otto Steen Due oversÌtte tragedierne og antaget oversÌttelsen til opførelse.