Jo…
Alle sagde, det var min skyld.
Havde mareridt i 10 år.
Ingen hjalp mig. Var så ensom, præget af volden på min skrøbelige sjæl.
PTSD som teenager.
Du gjorde mig uønsket i mit eget liv.
Jeg var ikke din søn, og kun ham ville du. Han var alt, hvad du ønskede dig. Den tomme succes, som du avlede på.
Jeg var aldrig god nok, fordi jeg var din datter, et hunkøn. En succes.
Aldrig ønsket. Aldrig ville have mig. Kun en ting at misbruge for din egen fornøjelses skyld.
Du vidste præcis, hvordan du skulle ramme mig: på min længsel efter min egen mor. Knus, kram og anerkendelse.
At jeg er din datter
Du fik mig til at føle mig beskidt og uelsket.
Kun en død ting.
Forladt …
Nu skal jeg leve. Jeg vil leve.
Jeg er en overlever …