Sulpicia er den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. Hendes digte er kĂŚrlighedselegier fra sidste tredjedel af 1. ĂĽrh. f.v.t., kejser Augustusâ tid. MĂĽske. Man kender kun til Sulpicias mulige eksistens igennem digtene, og de er bevaret i et appendiks til den mandlige digter Tibuls vĂŚrk. Ifølge den gĂŚngse teori, var Sulpicia en ung kvinde fra en rig patricierslĂŚgt med nĂŚre forbindelser til kejseren og til alle den romerske guldalders berømte digtere.
I SULPICIA â EN ROMERSK DIGTER oversĂŚtter Harald Voetmann de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, og forsøger i sine kommentarer at ĂĽbne veje for lĂŚsningen, bl.a. at se hendes digte som udtryk for forskellige tilgange til at give plads i kĂŚrlighedselegien til en sĂŚregen kvindelig stemme. Mange af vejene er blindgyder, for Sulpicias digte fører nemt lĂŚseren ud i et vildnis af gĂŚtvĂŚrk og spekulationer. Men alt i alt giver digtene og lĂŚsningerne en tilgang til de mĂĽder, man kunne - og ikke kunne - vĂŚre kvinde pĂĽ i et mandsdomineret samfund som det romerske.