Vredens fÞlelsesmÊssige stemning kender vi alle. Den bestÄr isÊr af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hÊvne sig og skade fjenden. Samtidig prÊges vi i vredens favntag af bestemte tankemÞnstre og fokuserer pÄ, at vi er blevet forulempet, forurettet eller pÄ anden mÄde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. Undertiden er tankerne nÊsten tydeligere end selve fÞlelsen af vrede, sÄ man mÄske nÊgter at fÞle sig vred, men blot tÊnker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfÊlde er det den stemningsmÊssige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tÊnker over, hvad det egentlig var, der skete.