Yoga er en af de allerbedste måder at stresse af og finde ro i sig selv på, og det er utrolig nemt at komme i gang med. Et kvarter om dagen hjemme hos dig selv er nok til, at du hurtigt vil mærke en lang række af yogaens positive effekter: en stærk, rank og velfungerende krop og et gladere og klarere sind.
Denne bog viser dig, hvordan du nemt og bekvemt kommer i gang med at dyrke yoga derhjemme – ligegyldigt om du er nybegynder eller mere erfaren udøver. Bogens øvelser og programmer er alle designet, så de er nemme at gå til hjemme på stuegulvet. Her bestemmer du selv tempoet, og du får ro til at fordybe dig i yogaen og lære din krop bedre at kende. Bogen indeholder noget for alle – både rolige, afstressende Hatha-programmer og mere udfordrende og sveddryppende Vinyasa-programmer.