12-årige Olga er på sommerferie, og hun ville ønske, den snart var slut. For hendes mor beder hende konstant om at være mere glad. Hendes storesøster går i så små shorts, at hendes numse stikker ud. Og det er mere ulækkert, end når hendes lillesøster kaster op i bilen efter to liter Fanta.
Olgas storesøster har selvfølgelig allerede fundet en feriekæreste. Og hendes lillesøster har fundet en veninde i en campingvogn med fladskærm, hjørnesofa og dannebrogsflag.
Olga er sat på pause. Både af sin kæreste hjemme i Danmark. Og af en dum dreng, der spærrer vandrutsjebanen.
❤ ❤ ❤ ❤ ”Til sidst knuselsker man Olga.” Politiken         
”Jeg er kæmpe fan af Olga.” Børnelitteratur
”Bør læses af alle piger inklusiv deres mødre.” Dansk Bibliotekscenter