(0)

C.W. Eckersberg i Paris. Dagbog og breve 1810-13

E-Book


Gennem C.W. Eckersbergs breve og dagbogsoptegnelser føres vi tilbage til starten af 1800-tallet, hvor den unge maler ankom til Paris for at studere under den nyklassicistiske mester Jacques-Louis David. Vi hører om dannelsen af det livslange venskab med bofællen Jens Peter Møller og kobberstikkeren Johan Frederik Clemens. Bogen giver et spændende billede af den parisiske kunstscene i starten af 1800-tallet og C.W. Eckersbergs udvikling som kunstner.

Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) var en dansk maler, der var en af hovedkræfterne bag malerkunsten i den danske guldalder. Hans plads i kunsthistorien kommer både af hans egne værker og hans indflydelse på sine elever, heriblandt Christen Købke, Martinus Rørbye og Wilhelm Bendz, der ligeledes var store navne i guldalderens malerkunst.