Døden på sidste række

Advokaten Monte Field har et blakket ry som pengeafpresser. Da han findes død af forgiftning på bagerste række i New Yorks Roman Theatre, bliver kriminalinspektør Richard Queen og hans intelligente søn Ellery sat til at afklare sagen. Monte Fields høje hat mangler på gerningsstedet, og den bliver en vigtig ledetråd i opklaringsarbejdet. Blandt publikum og teatrets ansatte gemmer flere personer på hemmeligheder, der kunne gøre dem til potentielle mordere.

Døden på sidste række er Ellery Queens debutroman. Den blev oprindeligt udgivet i 1929 og kom ud i dansk oversættelse i 1942.

Ellery Queen er pseudonymet for de amerikanske fætre Frederic Dannay (1905–1982) og Manfred B. Lee (1905–1971), som blev et af det 20. århundredes mest berømte makkerpar inden for kriminallitteratur. Ellery Queen er også navnet på en fiktiv detektiv, som optræder i en lang række romaner og noveller.

Duoen debuterede i 1929 med The Roman Hat Mystery og blev berømt for deres logiske “fair play”-mysterier, hvor læseren får alle sporene og kan gætte med. Mange af bøgerne har ført til film, radio og tv-serier, og Ellery Queen fætrene sikrede sig desuden ikonstatus som grundlæggere af verdens førende magasin for spændingslitteratur; Ellery Queen’s Mystery Magazine.

Starte noch heute mit diesem Buch für CHF 0

  • Hole dir während der Testphase vollen Zugriff auf alle Bücher in der App
  • Keine Verpflichtungen, jederzeit kündbar
Jetzt kostenlos testen
Mehr als 52 000 Menschen haben Nextory im App Store und auf Google Play 5 Sterne gegeben.


Verwandte Kategorien