Oldtidens Romerrige var et hårdt samfund at leve i. Der var store afstande mellem rige og fattige i Romerriget, der i høj grad benyttede frie italienere som soldater, der levede under streng disciplin.
Flere af rigets ledere fik med årene forståelse for at bedre forholdene for befolkningen og derved også for rigets hær, der gennem oldtiden var meget stor. Hærførere som Gajus Marius og Cæsar gjorde en indsats for at forbedre forholdene i hæren, der blev anvendt ved de mange krige med stammer fra de områder, romerne besatte og ikke altid behandlede særlig godt.
Derfor oplevede romerne flere store oprør som for eksempel slaget i Teutoburgerskoven i år 9 og den engelske kvindelige leder Boudiccas oprør i år 60-61 i egnen omkring London i det besatte sydlige engelske område.
Dertil kom den betydningsfulde påvirkning af den ny religion kristendommen, der satte sit præg på Romerriget fra de første kontakter mellem det etablerede samfund og de nye strømninger.
