Bogen ser på de motiver, drivkræfter og – ikke mindst – sporskifter, der står bag den danske velfærdsmodel. Og den punkterer myten om, at velfærdsgoderne skal ses som bestikkelse af middelklassen.

Velfærdsstatens pionerer kæmpede for øget social, økonomisk og kønsmæssig lighed. De ville skabe en forebyggende velfærdsindsats, der kunne sikre sunde levevilkår, hindre sociale nedture og sikre samfundets evne til at genproducere sig selv, når nationens eksistens var truet på grund af krig og krise.

I efterkrigstiden blev de sociale udgifter ofte anskuet som en rationel investering, der lønnede sig for hele samfundet, hvad enten det handlede om at aktivere samfundets intelligensreserve eller mobilisere kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.