(1)

Den fabelagtige familien Frank

Hörbuch und E-Book


Den fabelagtige familien Frank er et gribende portræt af en familie, der smuldrer under én kvindes dominerende personlighed. Kan anbefales til læsere af Jonathan Franzen Korrektioner, Delphine de Vigan og Jeannette Walls' Glasslottet.

Michael Frank vokser op i en usædvanlig tætvævet familie: Hans fars søster er gift med hans mors bror. Michaels faster Hankie er barnløs og arbejder som manuskriptforfatter i Hollywood. Hun overøser Michael med opmærksomhed, penge og kærlighed og ser det som sin pligt at tage sig af hans kulturelle dannelse, men i takt med at Michael bliver ældre formørkes Hankies humør. Under fasterens umiddelbare gode hjerte ligger en ulmende vrede og manipulerende adfærd, der risikerer at styre hele familien ud af kurs.

Michael Frank er journalist og har blandt andet skrevet essays, artikler og noveller til magasiner og aviser som The New York Times og The Wall Street Journal. Han har lavet rejsereportager og har i mange år anmeldt bøger og skrevet for Los Angeles Times Book Review. Den fabelagtige familien Frank er hans første bog. Michael Frank bor med sin familie i både New York og Ligurien, Italien.

Udkom i USA i maj 2017 til fremragende anmeldelser:

"Strålende veludført fortælling." – The New York Times

"Kompleks og fascinerende ..." – Publishers Weekly

"Vidunderlig klarsynet … læses næsten som en thriller." – The Wall Street Journal

"En bog, der fortjener at blive læst bredt for dens indsigt i familien og det at vokse op." – Library Journal

" På én gang fascinerende og foruroligende." – Booklist

"Jeg tvivler på, at du kommer til at læse en bedre erindringsroman i år." – The Guardian