Morderen bliver stående og glor dumt, indtil han bliver skudt eller overmandet af politiet!
Det er mønsteret for en række gådefulde kvindemord i New York, som sættes i forbindelse med en smuk filmstjernes navn. Angst for sit rygte henvender hun sig til Larry Kent og beder ham prøve at opklare mordene. Larry bliver truet af revolvermænd, og politiet forlanger, at han skal holde næsen for sig selv, men det bryder Larry Kent sig pokker om, og han fortsætter sin enmandskrig til den bitre ende ...
Larry Kent-romanerne er skrevet af forskellige forfattere. Historierne om den stilede privatdetektiv blev oprindeligt oplæst som en del af et australsk radioprogram men er sidenhen blevet skrevet om til hundredvis af romaner, og mange nye historier er kommet til. De fleste af romanerne er skrevet af den australskbosatte amerikaner Don Haring og Des R. Dunn fra Queensland i Australien.
Livet er aldrig kedelig – eller sikkert – for den stilede privatdetektiv Larry Kent. Han bliver hyret til den ene mystiske og hæsblæsende sag efter den anden, ofte af smukke kvinder eller lyssky mænd, og indimellem beder selv CIA ham om hjælp til at løse forbrydelser eller tage på hemmelige missioner. Enhver Larry Kent-roman bugner af smukke kvinder og skudsikker underholdning!