Gunnar Dyrberg skriver om sin barndom i 1920'erne under meget beskedne kĂ„r pĂ„ Vesterbro i KĂžbenhavn â om forĂŠldrenes kamp for at komme frem i verden og fĂ„ bĂžrnene videre samme vej â om skole- og studietid â om de mĂŠrkelige forestillinger om den verden, man som barn og voksen i 1930'erne fik bibragt â om hans voksende forstĂ„else af ret og uret â og om uansvarlighed og ungdommelig vidtlĂžftighed, fĂžr han under BesĂŠttelsen omsider blev optaget i modstandsgruppen Holger Danske.